3 forskellige campingsteder i Frankrig

3 forskellige campingsteder i Frankrig

6. april 2022 Slået fra Af Camping Eksperten

Frankrig er en af de mest besøgte ferielande i verdenen, det skyldes dets fantastiske klima, landskab, og meget mere. Vi kommer her ind på 3 forskellige feriedestinationer i Frankrig, som du helt sikkert kender til.

Cote d’Azur

Dette er måske en af de mest kendte områder i Europa. Det er et sandt paradis med overdådige strande, fantastiske restauranter, butikker og byliv. Der er så meget at lave og se, at man kan nemt fylde dagene ud i flere uger. Vi kommer dog ind på nogle forskellige attraktioner eller ture man kan foretage sig. Nogle af de mest ikoniske og kendte europæiske byer ligger ved den franske Riviera. I kan tage ture ud og besøge, Nice, Cannes, Saint-Tropez eller Monaco. Man kan se hvor Cannes festivalen afholdes, eller man kan se de famøse kasinoer, hoteller og havnen i Monaco. Hvis man gerne vil være tættere på vandet, kan man besøge mange af de dejlige strande Cote d’Azur har at tilbyde. Der er også mulighed for at leje en katamaran for en dag, og opleve den franske Riviera udefra. Der er rigtig mange muligheder.

Normandiet

Normandiet er især kendt for dets fantastiske landskab og arkitektur. Normandiet er til den mere kulturelle familietur sammenlignet med f.eks. Cote d’Azur. Nogle af de helt store attraktioner er, Katedralen Notre-Dame, Les Jardins d’Étretat og Saint Catherine’s Church. Normandiet er nemlig kendt for deres katedraler og kirker, som er enormt smukke med en fantastisk arkitektur og historie. Der er også flotte strande i Normandiet, men klimaet er selvfølgelig ikke det samme som i Sydfrankrig, hvor det er varmere.

Bourgogne

Bourgogne også kendt som ”wine country”, er kendt for deres gastronomiske oplevelser. Her er maden og vinen af højeste kvalitet. Derfor er det også klart, at når man er i bourgogne er en af seværdighederne selvfølgelig at tage ud til en af vingårdene. Der får man lov at smage en masse fantastiske vine og mad, samt får lært en masse omkring vinproduktionen og meget mere. Bourgogne har dog også meget andet at byde på. Bourgogne området har mange fantastiske museer og andre seværdigheder man kan nyde. En af de mest kendte er Musée des Beaux-Arts de Dijon, som er kendt for en masse fantastiske malerier og skulpturer. En anden fantastisk seværdighed er citadellet i Besancon, som er kendt som en af de smukkeste fæstninger i Frankrig. Det blevet bygget i det 17. århundrede, og er på 11 hektar, så der er rigeligt at se.