Hvilket telt er bedst? Sådan vælger du det rette

Hvilket telt er bedst? Sådan vælger du det rette

27. maj 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

Har du besluttet dig for at dette års ferie skal være en teltferie, og skal du ud at investere i et nyt telt? Hvis svaret er ja, så handler det nu om at holde tungen lige i munden. Det er nemlig ikke så nemt at finde det perfekte telt, som man måske skulle tro. Der findes nemlig et væld af forskellige modeller, der hver især har deres helt specifikke funktioner og designs. For at gøre dit valg af telt en smule nemmere, så har vi i det følgende sammensat de følgende gode råd til at vælge det rigtige telt i første hug.

1. Hvilken slags telttur er der tale om?

Inden du i det hele taget begynder eftersøgningen på et nyt telt, så bør du som det allerførste tydeligt lægge dig fast på din kommende turs overordnede rammer. Du skal med andre ord definere helt præcis hvor mange i planlægger at tage af sted, hvor længe og ikke mindst hvilken type opbevaring der vil være brug for. Ved at overveje disse ting, så vil du allerede nu langt bedre kunne pejle dig ind på det rigtige telt. Hvis du efter dette stadig er usikker, så kunne du f.eks. også tage en snak med din lokale forhandler, der uden tvivl vil kunne give dig kompetent vejledning – og derved undgå et muligt fejlkøb.

2. Hvad skal teltet bruges til?

Teltets faktiske formål er det næste der nu skal overvejes. At overveje lige præcis hvad du ønsker at bruge et potentielt telt til ved at opveje dets forskellige fordele og ulemper vil nemlig hjælpe dig med at foretage et langt mere kvalificeret valg. Og her bør du som tommelfingerregel ikke blot gå efter udseendet, men i stedet snarere prioritere teltets funktion højere. F.eks. hvis der f.eks. er tale om en børnefamilie, så vil et telt med mere plads – såsom flere sovekabiner – nok være at foretrække fremfor et mindre telt. Hvis du til gengæld blot ønsker at anvende teltet til korte ture med få overnatninger, så vil du oftest kunne nøjes med et mindre til telt der er nemt at have med sig på farten. Hav derfor disse overvejelser i baghovedet, når der endelig skal shoppes nyt telt.

4. Lær de forskellige modeller at kende

Sidst men ikke mindst er det altid en god idé at sætte sig ind i de forskellige typer teltes design for derved at kunne vælge det telt, der passer bedst til netop dit formål. Og her vil du typisk kunne have et valg mellem et:

  • Tunneltelt: tunnelformet design, der typisk er designet med en større sovekabine og et lidt mindre opholdsrum
  • Kuppeltelt: et alsidigt og kraftigt telt til de fleste vejrforhold, der ofte ikke engang behøver pløkker. Uden tvivl det bedste valg, hvis man ønsker at campere herhjemme.
  • Geodætisk telt: et markant tungere telt, der kan håndtere de mest ekstreme vejrforhold. Et perfekt valg til bjergbestigere, når der skal opsættes base camps.

Pyramidetelt: denne type telt kaldes til tider også for et Lavvu telt, og er i det store og hele et tipi-formet telt, der er perfekt til større grupper – f.eks. som samlingspunkt om aftenen. Pyramideteltet er designet med ét rum med en central stang i midten.