Hvor må man slå telt op? Gratis og betalt

Hvor må man slå telt op? Gratis og betalt

20. maj 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

Hvis man tager de lidt konservative briller på, så kan man med en vis ret måske så småt begynde at se enden på det sidste godt halvandet års begrænsninger grundet coronavirus. Når dette så er sagt, så skal vi jo stadigvæk bevæge os ud i verden med en vis grad af forsigtighed – og ikke mindst i forbindelse med den kommende sommerferie. En sommerferie under hjemlige himmelstrøg ville måske ikke være den værste idé i verden, og  hvorfor ikke vælge en dejlig teltferie i år? Der findes nemlig ikke meget, der kan måle sig med en teltferie under den åbne danske sommerhimmel i nærheden af både skov og sø. Men hvor må man så overnatte i telt i Danmark, og koster det i det hele taget noget? Læs videre her, hvor vi vil give dig et svar på disse ofte stillede spørgsmål.

1. Gratis eller betalt?

Det er faktisk muligt både at overnatte gratis, samt betale for overnatningen i Danmark, og begge rummer deres helt egen fordele og ulemper. Hvis du vælger at campere gratis, så slipper du jo nemlig for at skulle betale ekstra penge for at overnatte på teltpladsen, men så vil du til gengæld jo ikke have adgang til de samme praktiske faciliteter som på de betalte. Og hvis du vælger at betale for din overnatningsplads, så får du selvfølgelig adgang til selvsamme faciliteter – der dog oftest skal deles med en række andre campister. Det handler derfor om at gøre op med dig selv, hvilken type campist du er, så du kan foretage et kvalificeret valg. For at gøre dette valg en smule nemmere, så vil det nu være på sin plads at gå lidt mere i dybden med henholdsvis den betalte og dernæst den gratis.

2. Betalt overnatning

Danmark kan i skrivende stund tilbyde landets campister omtrent 1000 mere eller mindre primitive teltpladser, der mod et beskedent beløb på ca. 30 kroner pr. overnatning for hver person nu har lov til at overnatte på pladsen. Der er med andre ord altså ingen mangel på overnatningsmuligheder herhjemme, når det kommer til de betalte teltpladser og shelters – der typisk vil være placeret i udvalgte skove, marker og endda på visse af landets højskoler. Og faktisk vil du ofte ikke engang behøve at skulle medbringe dit eget telt. Mange steder tilbyder nemlig også overnatning i ovenstående shelters – der jo netop eliminerer behovet for et almindeligt telt. Så hvis en teltplads med eksisterende bålplads, gode toiletfaciliteter og campingborde lyder som noget for dig, så kunne en teltferie med betalt overnatning måske være den helt perfekte løsning. Find derfor din næste teltplads på DCU’s liste og bedste campingpladser i Danmark.

3. Fri teltning

Hvis du til gengæld er på udkig efter en lidt anderledes oplevelse, så vil den gratis Fri teltning ordning måske snarere mere være din kop te. I 275 statsskove fordelt over hele landet har man nemlig lov til at overnatte helt gratis. Dog gælder den gratis overnatning dog typisk kun for en enkelt overnatning – og kun for 2 2-personers telte med plads til 3 personer. Når dette så er sagt, så kan du dog stadig finde en række offentlige teltpladser, hvor det er tilladt at overnatte i 2 nætter, samt et udvalg af større teltpladser til større grupper – såsom f.eks. en skolegruppe. Her kan du slå gratis telt op I Danmark (inkl. regler).