Autocamper overnatning: Hvor må man overnatte i autocamper?

Autocamper overnatning: Hvor må man overnatte i autocamper?

8. september 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

Friheden i en autocamper tiltaler mange, for du har både køretøj og overnatning i én og samme vogn, så du kan blot sætte kursen mod drømmedestinationen og få dit livs eventyr, hver gang du tager din autocamper med på vejene. Men hvor må man overnatte i autocamper? Det får du svaret på lige her.

Du kan overnatte mange steder med autocamper

Når du kører ud i Danmark med din autocamper, så ville det være rart, hvis du bare måtte slå lejr hvor som helst, når det passer dig, for det giver ultimativ frihed. Men der er helt klare regler for, hvor du må overnatte i autocamper, og hvor længe du må opholde dig forskellige steder. For eksempel må du faktisk gerne overnatte i autocamper på en parkeringsplads, så længe din autocamper kan være i den parkeringsbås, den holder i. Når du overnatter i autocamper på en parkeringsplads, må du heller ikke campere. Det betyder, at du ikke må blive på parkeringspladsen med det formål at opholde dig der over en længere periode, og du må heller ikke for eksempel opstille fortelt, telt eller lignende. Det er altså udelukkende tilladt at ”raste”, hvor det er formålet at fortsætte din kørsel forsvarligt, efter du har hvilet.

Er der tale om decideret campering, så er det kun lovligt på campingpladser, der er lavet til formålet. Det er altså vigtigt at skelne mellem at campere og at raste, så du ikke kommer til at overtræde reglerne for, hvor man må overnatte i autocamper.

Flere apps og hjemmesider kan hjælpe dig med at finde overnatning i autocamper

Er du på udkig efter autocamper-venlige steder at overnatte, så kan du bruge forskellige apps og hjemmesider til at finde frem til det. Der er altså rigtig meget hjælp at hente for at finde ud af, hvor man må overnatte i autocamper. Du kan for eksempel også følge med på blogs og sociale medier, for at finde gode tips og tricks til at overnatte i autocamper på spændende og nye steder. Det kan være, at nogle har fundet en skjult perle, som du også ville synes, var det perfekte sted at overnatte i autocamper.

Vælg din favoritdestination og find overnatning derefter

Skal du uden for Danmarks grænser med din autocamper, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der er forskellige regler for, hvor man må overnatte i autocamper. Det er altså vigtigt, at du læser op på reglerne for det sted, hvor du gerne vil hen. Derfor kan du med fordel finde ud af, hvor du gerne vil hen først og derefter kigge på, hvor det er muligt at overnatte. Der kan være særlige autocamperpladser, der hvor din tur går til, eller det kan være nødvendigt at finde en decideret campingplads. Vil du være helt sikker på at overholde alle regler, er det sikreste selvfølgelig at vælge en campingplads til overnatning, så du ikke risikerer at få en bøde eller lignende.