Camping Pakkeliste: Den komplette pakkeliste til camping

Camping Pakkeliste: Den komplette pakkeliste til camping

10. april 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

En grundig camping pakkeliste hører naturligvis til en af de vigtigste ting, som man skal have 100% styr på inden man i det hele taget tager på campingferie. Og netop pakkelisten viser sig ofte at være årsag til en stor mængde forvirring hos rigtigt mange campister. Man kan jo midt i al pakkeriet nemlig nemt komme til at glemme et eller andet livsnødvendigt, såsom f.eks. forteltet. Heldigvis er vi netop her for at hjælpe dig med den vigtige pakkeliste. Så derfor får du her vores bud på den helt perfekte camping pakkeliste (inddelt i 4 handy afsnit), der vil give dig de bedste indledende rammer til at gøre din næste campingferie til en kæmpesucces.

1. Pakkelisten til bilen

Uanset om du skal afsted med campingvognen eller teltet, så vil du typisk skulle bevæge dig fra A til B i bil. Derfor får du her vores bud på alt det, som du helt sikkert bliver nødt til at have med dig i bilen:

  • Din bils indregistreringspapirer.
  • Dit kørekort.
  • Ekstra olie, vand og vinduesviskervæske.
  • En lommelygte med dertilhørende ekstra batterier.
  • Et reservedæk.
  • En førstehjælpskasse.
  • En ekstra dunk, hvis du skulle komme til at løbe tør for benzin.
  • Bilens advarselstrekant og sikkerhedsvest med reflekser.
  • Et slæbetov, hvis du skulle opleve motorstop undervejs.
  • GPS – enten som selvstændig enhed, mobilapp eller alternativt som gammeldags vejkort.
  • En reservenøgle til bilen.
  • Parkeringsur eller skive.

2. De nødvendige rejsedokumenter

Det er desuden rigtigt vigtigt at have alle de nødvendige dokumenter med sig på campingturen – og især hvis campingferien finder sted under udenlandske himmelstrøg. Du bør derfor under ingen omstændigheder glemme at medbringe:

  • Et gyldigt pas og sygesikringsbevis – også til børnene.
  • Tag en kopi af alle de vigtigste dokumenter – bare for en sikkerheds skyld.
  • Ekstra pasbilleder af hele familien.
  • Kreditkort, samt telefonnummer/hjemmeside til at spærre eventuelle stjålne/mistede kreditkort.
  • Kontanter.
  • Forsikringspapirer til din bil.
  • Dine FDM eller Eurocamp papirer.
  • Eventuelle Covid-19 vaccinationspapirer.
  • Eventuelle vaccinationspapirer til kæledyrene.
  • En rejseguide til området.
  • Rejseforsikrings papirer.
  • En vandtæt plastlomme med lynlås til at beskytte alle de vigtige dokumenter.

3. Pakkeliste til selve opholdet

Naturligvis ville ingen camping pakkeliste være komplet uden en grundig pakkeliste til selve opholdet. Og uanset årstiden, så bør du derfor altid sørge for at have plads til de følgende uundværlige ting i din oppakning:

  • Badetøj, badesandaler og badehåndklæder til hele familien.
  • Solcreme .
  • En god hat til at beskytte ansigtet mod sol, vind og regn.
  • Den obligatoriske myggespray.
  • Solbriller
  • Tandbørster og tandpasta.
  • Shampoo, håndsæbe og bodyshampoo.
  • Håndrens og ansigtsmasker.
  • Hårtørrer.
  • Kamera og dertilhørende oplader.
  • Børnenes legetøj og spil til en regnvejrsdag.
  • Dyner, puder og dynebetræk efter årstiden.
  • Opvaskemiddel, opvaskebørste, viskestykker og karklude til køkkenet.
  • Køkkenrulle, sølvpapir og plastfilm.
  • Tallerkener, krus og bestik.
  • Kaffe (eller måske blot pulverkaffe), filterposer og teposer.
  • Salt, peber, sukker og eventuelle krydderier, hvis i planlægger at lave mad undervejs.
  • Plastbeholdere
  • Vaskemiddel – enten flydende eller i pulverform.
  • Rigeligt med affaldsposer
  • Hængelåse til jeres kufferter.

4. Alt det man ellers glemmer

Til sidst bør i desuden også tage højde for alle de andre små ting, der er så vigtige for en campingferie:

  • Rygsække til vandreturene.
  • Eventuelle tablets og E-bogslæsere.
  • Mobiltelefon og oplader.
  • Hovedtelefoner
  • En lommekniv.
  • Et par lightere eller tændstikker.
  • Lappegrej hvis der medbringes cykler.
  • Et ekstra sæt briller.
  • En handy vaskepose

Rigtig god tur!