Bedste campingvogn: 5 tips til at finde den perfekte vogn
4. april 2021At transformere sig selv fra charterturist til campist med campingvogn er mildest talt lidt af en omvæltning. At campere i campingvogn er nemlig en markant anden oplevelse end blot at droppe kufferten af i hotellet, og derefter smide sig ned ved siden af svømmebassinet. Når dette så er sagt, så er der på trods af bekvemmeligheden ved charterferien utallige fordele ved at vælge campinglivet – hvoraf fleksibiliteten og friheden nok hører til de væsentligste fordele. Så hvis du med god grund ønsker at slutte dig til flokken af danske campingvognsejere, så skal du bare læse videre her. For her får du nemlig 5 tips til at finde den bedste campingvogn.
1. Godt forarbejde forhindrer de fleste fejlkøb
Det første du skal gøre inden du i det hele taget besøger en forhandler, er naturligvis at sætte dig grundigt ind i de forskellige slags modeller, mærker og layouts. På denne måde vil du jo nemlig have langt bedre forudsætninger for hurtigt at kunne pejle dig ind på hvilket campingvogn rent faktisk er den bedste campingvogn til netop dine behov. Vi anbefaler desuden også, at du gør dig bekendt med markedsprisen på potentielle campingvogne. Der er jo ingen grund til at betale mere end man behøver.
2. Vælg ikke den første og bedste campingvogn
Er være objektiv er nok noget af det vigtigste du skal være bevidst om, når du shopper på ny campingvogn. Det er nemlig rigtigt nemt at blive overvældet af det kæmpestore udvalg på markedet, hvor man lige så nemt forblændes af en specifik campingvogns interiør, polstring og diverse gadgets. Vi anbefaler derfor at du forholder dig så objektivt som det nu er muligt, og ikke bare vælger den første og bedste campingvogn du ser. Tag i stedet et grundigt kig på adskillige campingvogne, og fokuser på det vigtige inden du tager din endelige beslutning. For i sidste ende er en campingvogns vægt mere vigtig end om hynderne nu har den helt rigtige farve.
3. Vælg det perfekte layout
At vælge det rette layout er en anden rigtig vigtig del af at vælge den bedste campingvogn. Du bør derfor f.eks. overveje hvor mange personer, der realistisk set vil komme til at overnatte i campingvognen på samme tid. Eller måske har du brug for mere stueplads end sovepladser. Gør dig selv disse overvejelser forinden, og du vil allerede nu have sparet dig selv for mange unødige bekymringer.
4. Tjek campingvognens karosseri
Selvom en ny campingvogn selvfølgelig ikke burde sælges med alvorlige defekter, så er det altid bedre at være på den sikre side. Vi anbefaler derfor at du giver en potentiel campingvogns karosseri et grundigt tjek for eventuelle defekte eller bulede paneler, fugtskader eller defekt anhængertræk – og dette gælder dobbelt, hvis det drejer sig om en brugt campingvogn.
5. Vær forsigtig når du køber brugt
Sidst men ikke mindst, så vælger mange danskere at købe deres ”nye” campingvogn brugt – hvilket da bestemt også er en løsning, hvis man ikke ønsker at investere hele opsparingen i en ny campingvogn. Dog skal du altid sørge for at være rigtigt forsigtig, når du tjekker enhver brugt campingvogn. For her vil de samme garantier naturligvis ikke gælde, som med en ny campingvogn. Vi anbefaler derfor at du tager en kyndig person med som rådgiver, så du ikke ender med skægget i skuffen.