
Put and take: 5 gode tips til put and take
21. marts 2021
Hvad der startede som lidt af en besynderlig idé, er nu gået hen og blevet en vaskeægte succeshistorie herhjemme. Her tænkes der naturlig vis på put and take fiskeri, der siden dens introduktion i Danmark blot har vokset sig større og stærkere hvert eneste år lige siden. Men put and take er dog langt mere end blot at smide en krog i vandet, og så håbe på det bedste. Put and take kræver nemlig talent. Heldigvis findes der dog en hel del put and take tips, der vil kunne gøre dit put and take fiskeri betydeligt bedre. Her får du derfor 5 af vores bedste tips.
1. Lær de gode steder at kende
Noget af de allervigtigste du kan gøre for at forbedre dit put and take fiskeri er at kende den pågældende søs unikke betingelser til fingerspidserne. Og den eneste måde dette kan gøres på, er naturligvis med at få en masse erfaring under bæltet. Det hele handler nemlig om at finde de bedste steder at smide krogen ud i den pågældende put and take sø – og dette kræver gentagne besøg eller i det mindste adskillige timers forsøg. Du skal derfor væbne dig med lidt tålmodighed, afprøve nogle forskellige fiskepunkter på søen og måske spørge nogle af stamgæsterne lidt til råds. Så skal fiskene nok bide på.
2. Vær aktiv
Det næste put and take tips er nært beslægtet med ovenstående punkt, og handler i grove træk om at fiske aktivt. Den gode nyhed er, at put and take søer typisk vil være betydeligt mere tilgængelige end natursøer, hvilket gør dem helt ideelle til at fiske fra flere forskellige steder. For ved at angribe tingene aktivt, så vil du jo nemlig få afdækket den pågældende sø langt hurtigere for at finde de bedste fiskesteder. Sørg desuden for at bruge tiden på søen med at fiske, i stedet for at slikke sol på den nærmeste bænk.
3. Gør dit fodarbejde
Fiskeri i en put and take sø kræver på samme måde som den ”ægte vare” selvfølgelig også det rigtige udstyr. Sørg derfor for at du sætter dig en smule ind i de forskellige typer fiskestænger, kroge, hjul, liner og ikke mindst madding. Ved at bruge det rigtige udstyr til f.eks. ørredfiskeri, så vil du nu give dig selv langt bedre forudsætninger for at vende hjem med fyldt køleboks.
4. Medbring 2 fiskestænger
Næste put and take tips handler om at medbringe mere end én fiskestang. Grunden til dette er simpel. Der kan jo nemlig altid ske noget med en fiskestang, som man måske ikke lige er forberedt på. F.eks. kan din line ofte gå hen og blive sammenfiltret, og snarere end at spilde en masse tid på at bøvle med linen i stedet for at fiske, så kan du nu bruge din anden fiskestang mens du håndterer reparerer på den anden.
5. Morgenstund har guld i mund
Sidste put and take tips går ud på at vælge det rette tidspunkt at fiske på. Og her vil vi klart anbefale at du starter så tidligt på dagen som muligt. For ikke nok med at der vil være mindre konkurrence om fiskene på dette tidspunkt; fiskene vil også være langt mere tilbøjelige til at bide på først på dagen.