Hvad er en camplet, og hvorfor det er smart

Hvad er en camplet, og hvorfor det er smart

8. februar 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

Drømmer du allerede nu om den kommende campingferie under hjemlige himmelstrøg? Hvis svaret er ja, så burde du måske overveje om ikke en camplet kunne være den helt perfekte løsning.  En camplet er nemlig en rigtig smart løsning, der på mange måder banker den traditionelle campingvogn af banen. Men hvad er en camplet egentlig, og hvad er det det der gør den så smart. Få svar på dine spørgsmål ved at læse videre her.

1. Hvad er en camplet?

En camplet er et dansk brand, der ganske enkelt producerer intelligente teltvogne, der i løbet af de seneste år fuldstændigt har revolutioneret den måde man camperer på herhjemme og i udlandet. Designet på camplet kunne faktisk ikke være simplere. Der er nemlig tale om en trailer med låg, der ganske enkelt tilkobles ens køretøj. Og det er naturligvis under låget, at al magien finder sted. For her finder du nemlig et udfoldeligt telt i en god størrelse, der automatisk vil folde sig ud når låget vippes til side. Det eneste der kræves efter endt udfoldning er, at man husker at slå de medfølgende pløkker i jorden – og man vil nu efter ganske få minutter være installeret på campingpladsen. Der er med andre ord tale om et nemt, hurtigt og ikke mindst rummeligt alternativ til både campingvognen og campingteltet med en camplet – og dermed en form for camping stort set uden nogen som helst ulemper..

2. De andre grunde til at camplet er en smart løsning?

Som du nok allerede mistænker, så er en camplet en helt igennem smart løsning til både erfarne og mindre erfarne campister. Og en af grundene til dette er naturligvis enkelheden i camplets design, hvor fokus er på komfort og hurtig opsætning. Når dette så er sagt, så er der dog også et par andre væsentlige grunde til at vælge en camplet til din næste campingferie:

  • Du sparer masser af plads: en af de helt klokkeklare fordele ved camplet er, at du nu vil kunne spare oceaner af plads – både på campingpladsen, og ikke mindst derhjemme i garagen. En camplet fylder nemlig utroligt lidt, og kan endda opbevares på siden efter endt ferie – hvilket bestemt ikke kan siges om den klodsede campingvogn.
  • Du kan bruge den sammen med en mindre personbil: en camplet vejer desuden også kun ganske få kilo i forhold til campingvognen, hvilket betyder at den uden problemer kan anvendes sammen med selv de mindste personbiler.
  • Du kan bruge den i alle slags klimaer: en camplet er desuden også en utroligt alsidig løsning, der gør det muligt at bruge den både i Sevilla eller Nordkap. Dette skyldes nemlig det kraftige materiale som teltet er fremstillet i, der er specifikt designet til at afvise solens stråler samt holde kulden på god afstand.
  • Du kan campere overalt: sidst men ikke mindst, så vil du med en camplet også på et øjeblik kunne overnatte undervejs på de længere køreture – og selv på vejkanten, hvis du simpelthen ikke kan håndtere endnu et minut bag rattet.

Så der har du det. Mon ikke du nu også kan se hvorfor flere og flere danskere syntes at en camplet er en rigtig smart løsning.