Hvad er forskellen på camplet og combi camp? Få svaret her

Hvad er forskellen på camplet og combi camp? Få svaret her

15. februar 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

Danske campister har indtil for ganske nyligt blot haft 2 valgmuligheder, når det kommer til den årlige campingferie – nemlig campingvognen eller campingteltet. Dette har dog ændret sig i løbet af de seneste år, hvor der nu er dukket en ny spiller op på scenen i form af den såkaldte teltvogn – der jo netop er den perfekte blanding af campingvognen og campingteltet. Og her vil man som campist kunne vælge imellem enten en camplet eller combi camp. Hvis dette lyder som helt sort snak for dig, så skal du bare læse videre her. For her får du nemlig en lynhurtig gennemgang af både camplet og konkurrenten combi camp – og ikke mindst hvad der adskiller de to teltvogne.

1. Camplet

En teltvogn er en særdeles fordelagtig løsning i forhold til både campingvogn og telt, hvilket et stigende antal danskere bestemt har fået øjnene op for på det seneste. Men hvad gør egentlig en teltvogn så god? For at besvare dette spørgsmål, så vil det nu være på sin plads at begynde med den såkaldte camplet teltvogn. En camplet er i grove træk en teltvogn (der i udseende minder en hel del om en god gammeldags trailer), der kommer med to sovekabiner – og minder i dens distribution således på mange måder om en klassisk campingvogn. Camplet er dog designet med et låg, der blot skal løftes efter at man er ankommet på campingpladsen – og er således en slags sammenfoldelig autocamper. Efter låget så er løftet, så vil du nu blive præsenteret for dit campingtelt, der efterfølgende blot skal fastgøres med de medfølgende pløkker. En camplet er som du nok kan se en særdeles pladsbesparende løsning i forhold til campingvognen, der giver dig mange af de samme fordele helt uden den samme vægt som campingvognen. En camplet kommer desuden med en række andre væsentlige fordele, såsom:

  • Nem opbevaring efter campingferien: en camplet er faktisk så kompakt, at den kan opbevares på siden derhjemme i garagen.
  • Lav vægt: en camplet vejer desuden så få kilo, at selv den mindste Fiat vil være i stand til at kunne trække den.
  • Hurtig opsætning: sidst men ikke mindst, så kan en camplet opsættes i løbet af ganske få minutter, så man aldrig mere behøver spilde tid at bakse med hverken fortelt og besværlig parkering.
  • Rigelig plads: en camplet er faktisk overraskende rummelig med plads til både senge og campingmøbler.

2. Combi camp

Hvis camplet lyder som en god løsning for dig, så bør du bestemt tage et kig på konkurrenten Combi camp. Combi camp minder i det store hele om camplet, men adskiller sig dog på et par væsentlige områder. For det første fungerer låget på en Combi camp som gulv (hvilket desværre ikke er tilfældet med en camplet), hvilket bestemt er en rigtig praktisk løsning i forhold til camplet, der derfor får denne teltvogn til at minde mere om en traditionel campingvogn. Den store forskel er dog, at en Combi camp er en langt hurtigere løsning end campingvognen. Låget skal – på samme måde som camplet – nemlig blot vippes til op, og du vil nu i løbet af ganske få minutter være klar til at skænke den første feriekaffe op ved campingbordet. Sidst men ikke mindst har du med en Combi camp også rigeligt med plads til både bagage og cykler, der netop nemt kan opbevares i selve teltvognen.