Telt-guide: Sådan finder du det bedste telt til dit behov

Telt-guide: Sådan finder du det bedste telt til dit behov

7. september 2020 Slået fra Af Camping Eksperten

At tage på telttur er noget, de fleste nok har prøvet. At sove i det fri, lave mad over bål, og opleve naturen på tæt hold, er blot nogle af de ting, som tiltrækker ved en telttur. Tænker du på at tage ud på en telttur? I så fald har du en fed oplevelse i vente! Men har du husket det vigtigste – ja, teltet?

Et godt telt er en nødvendighed for en god telttur. Hos Camping-Eksperten.dk har vi i artiklen her sammensat en nem guide til at finde det bedste telt til dit behov. Følg rådene nedenfor, og vælg det rette telt.

Hvor mange skal sove i teltet?

For at vælge det rette telt til din telttur – og fremtidige teltture – er første råd til at vælge det rette telt, at du må finde ud af på hvor mange mennesker der skal sove i teltet. Skal du afsted sammen med hele familien, bliver et 2-personers telt sikkert for lille. Og er det blot dig og to venner, der skal på tur, er et stort 8-personers telt nok lige i overkanten.

Er du i tvivl, er det en god idé at vælge et telt lidt større, end hvad du oprindeligt havde tænkt. Så har du altid plads til en ekstra person, hvis planerne skulle ændre sig. Og det er altid rart at have ekstra plads at brede sig på om natten på teltturen.

Hvor går turen til?

Har du først styr på hvor stort et telt du får brug for, er næste tip at overveje hvor teltturen går til. Der er stor forskel på at campere om sommeren i solskin og 25 grader, og om efteråret i regn og 10 grader. Vælg et telt, som egner sig til de vejrforhold, det skal bruges under.

Når du køber et nyt telt, ønsker du sikkert at have mulighed for at bruge det igen og igen. Du er derfor sikkert interesseret i at købe et telt, som både egner sig til varmere og koldere vejr. Husk altid på, at det er lettest at gøre et telt varmere. Det kan nemt gøres ved at medbringe varmt tøj, tæpper og termosoveposer. Sværere er det dog at køle et telt ned på en varm sommerdag, hvor solen bager ned.

Letvægtstelt eller glamping telt?

Sidste spørgsmål, som er godt at finde frem til svaret på, er om du ønsker et telt, der er let at have med rundt, eller et telt, der er en anelse mere luksuriøst. Hvilken form for telt du bør vælge, afhænger af om du vil være tæt på naturen og fjernt fra hverdagens luksus, eller om du hellere vil have en lidt mere komfortabel telttur. Vil du på en flerdages telttur, hvor du slår teltet op på ny hver dag, vil et letvægtstelt være det rette valg.

Hvordan finder du så det bedste telt til dit behov? Ved at finde ud af hvor stort teltet skal være, hvilke vejrforhold teltet skal holde til, og hvilken form for telttur, du vil på. Så kan du vælge det helt rette telt for dig!