Vandretur med børn Danmark: 5 tips

Vandretur med børn Danmark: 5 tips

21. februar 2021 Slået fra Af Camping Eksperten

En børneferie er ikke nødvendigvis lig med sydens sol, swimmingpool og strandpromenader. Du kan nemlig også sagtens tage på vandretur med børn i Danmark, hvis det er det, du hellere vil, for børn kan uden problemer hygge sig på en vandretur, og de kan også sagtens komme igennem turen med smil på læben og let oppakning på ryggen. Her får du 5 tips til vandretur med børn.

1. Træn op til vandretur med børn

For at være sikker på, at din vandretur med børn bliver en succes, så er det en god idé at træne familien op til turen, så du er sikker på, at det kommer til at gå godt. Det smarteste er at starte med nogle korte ture, der kan klares på for eksempel en times tid, så du er sikker på, at det bliver en succes oplevelse. Træner du op til vandretur med børn, er der større sandsynlighed for, at dine børn ved, hvad der venter, og at de er vant til at gå langt.

2. Afstem forventninger med dine børn

Husk også at lave en forventningsafstemning, inden du tager på vandretur med børn. For dine børn har helt sikkert også forventninger til turen, og det er ikke sikkert, at du forventer det samme. Snak for eksempel med børnene om, om de har lyst til at lave bål, eller hvordan de gerne vil overnatte undervejs. Men husk også at fortælle dine børn på forhånd om, hvad der kan være svært eller hårdt, så de også ved, hvad der skal gøres, hvis det for eksempel begynder at regne.

3. Hav eventuelt en fast base

Er det en længere vandretur med børn, du gerne vil ud på, så kan du overveje, om I skal have en fast base. Det kan gøre det nemmere i forhold til, at I ikke behøver at have så meget oppakning med jer, når I går ture i løbet af dagen. Og så ved både du og dine børn, hvad I kommer tilbage til, når dagens vandrerute er tilbagelagt.

4. Husk at proviantere

Det er vigtigt at have den rette proviant med undervejs på en vandretur med børn, særligt fordi en god madpakke eller kiks, rosiner og chokolade kan være noget at se frem til, hvis vandreruten virker lidt lang, eller hvis en pause virkelig er tiltrængt. Når du og dine børn får nok at spise undervejs, så er I helt sikkert også i bedre humør under hele turen.

5. Klæd både dig selv og børnene godt på

En vandretur med børn uden rigtig påklædning er ikke sjov, for vejret i Danmark er meget omskifteligt, og en dag kan starte ud med masser af solskin og hurtigt slå over i massivt regnvejr. Sørg derfor for, at både du og dine børn er klædt godt på, når I tager på vandretur, og brug gerne lag på lag princippet, så det er muligt at tage en trøje af og på, hvis det bliver enten varmere eller koldere i løbet af dagen.